Kirkes historie

Kirkne blev indviet d. 15. september, 1963, men tanken om at bygge en kirke på netop dette sted, opstod allerede under 2. verdenskrig.
 
Kirken stammer fra krigens tid
I foråret 1944 blev Herning Sogns Menighedsråds tanker om en ny kirke i den østlige bydel første gang offentliggjort. Forud var gået en lang debat internt i Menighedsrådet om, hvorvidt en ny kirke skulle ligge i den vestlige bydel (hvor Sct. Johannes Kirke nu ligger - eller i øst, hvor Kirken nu har fået sin plads. Den lange debat sluttede med en tæt afstemning, hvor man med stemmerne 9 mod 8 besluttede sig for, at den østlige bydel skulle tilgodeses først.
 
Kirkefejden i Herning
Men det kom til at gå anderledes. Den interne uenighed i Menighedsrådet var intet at regne for den folkelige uenighed i byen Herning - og debatten kom til at løbe i mange år med både ophidsede, sarkastiske og vrede indlæg undervejs. Både i Menighedsrådet og på Borgermøder blev der søgt forskellige kompromiser, men uenigheden og de vrede ord havde taget magten i en sådan grad, at sagens fromme kerne gled helt i baggrunden.
 
Kompromis om to kirker
Endelig - d. 31. oktober, 1944 - nåede Menghedsrådet frem til et kompromis, der gik ud på, at man skulle lave en fælles indsamling til bygning af begge kirker. Kirken i vest skulle have 400 faste pladser og vestbyen skulle udgøre et særligt sogn. Filialkirken i øst, som stadig skulle være del af Herning sogn, skulle have 300 pladser. Indsamlingen sidst i november, 1944, indbragte over 315.000 kr. til formålet. og inden komiteen i maj 1945 gik i gang med at lægge mere konkrete planer for øst-kirken havde man rundet de 400.000 kr.
 
Navnet "Fredens Kirke"
Det første møde i komiteen blev afholdt om aftenen d. 4. maj, 1945 - men af særdeles glædelige grunde, blev det et kort møde. Da nyheden om at tyskerne havde kapituleret nåede frem til mødet, skyndte alle sig naturligvis hjem til deres kære for at fejre friheden. Dette sammentræf af begivenheder blev hurtigt til inspiration til såvel kirkens navn som til at tilknytte en mindepark på arealet umiddelbart bag kirken.
 
Ventetid
Selv om kirkekomiteen nu var i gang, skulle der gå endnu mange år, før selve kirken stod færdig. Dette skyldtes først og fremmest økonomiske problemer. Dels var byggematerialerne ikke umiddelbart tilgængelige i efterkrigsårene, og dels stod vest-kirken først i køen, når det gjaldt statstilskud. Først, da Sct. Johannes Kirke stod færdigbygget midt i 50'erne, kunne der begynde at ske noget. Og så måtte man alligevel gennem en revidering af hele projektet - arkitekt Aksel Skov, som oprindeligt havde tegnet en traditionel kirke, som stod til at koste godt en million, lavede et nyt og mere utraditionelt forslag, som umiddelbart kun kostede omkring det halve beløb. Og da statstilskuddet så stadig havde lange udsigter, enedes man om at sætte byggeriet i gang for de indsamlede penge samt de lån, som det netop var blevet muligt at optage til kirkebyggerier. Efter 15 års ventetid gik det pludselig stærkt med at træffe de nødvendige beslutninger. Nu ville man ikke vente længere.
 
Ny indsamling
For at sætte skub i byggeplanerne foretog man en ny indsamling. Hurtigt skaffede den østlige bydel sig - gennem husstandsindsamlinger og personlige henvendelser - næsten 150.000 kr. og det gav så meget genlyd i kirkeministeriet, at man her helt ekstraordinært sagde ja til et statstilskud på 100.000 kr. De endelige tegninger fra arkitekten lå færdig i april 1960, og så kunne man søge om tilladelse til at sætte byggeriet i gang.
 
Endelig et første spadestik
Hvorfor der skulle gå endnu to år før boligministeriet gav igangsætningstilladelsen, står hen i det uvisse, men langt om længe - onsdag d. 7. februar, 1962 - kunne formand for byggekomitéen, Rudolf Fredborg, foretage det første symbolske spadestik. Kirkens grundsten blev - naturligvis, fristes man til at sige - lagt d. 4. maj om aftenen. Såvel biskop Chr. Baun, Kirkeminister Bodil Koch som R. Fredborg deltog i ceremonien sammen med repræsentanter fra søndagsskolen og pigeklubben i sognet. Grundstenen findes i kirkens våbenhus - til højre for hovedindgangen til kirken.
 
Indvielsen
Fredens Kirke blev indviet d. 15. september, 1963. Oprindeligt skulle det være sket allerede d. 4. maj samme år, men på grund af den lange og strenge vinter, blev byggeriet så forsinket, at man i stedet ventede til efteråret med at indvie kirken. Naturligvis deltog mange prominente gæster i indvielsesceremonien, som blev forestået af biskop Baun. Sognets første præst, Olav Jensen, blev indsat og prædikede over søndagens tekst om de 10 spedalske. Kirken kom til sidst til at koste 1.213.276 kr. - et noget større beløb end det oprindeligt var tanken. Men det vigtigste var, at kirkestriden nu langt om længe var helt slut - Hernings østlige bydel havde fået sin egen kirke.